Malte Tellerup er aktuel med digtsamlingen “Landsbyen genrejst”
Digtsamlingen Landsbyen genrejst med undertitlen Hymnisk agitation er en moderne og mytisk håndbog i fællesskabets kraft og kriser. Den følger den cykliske udvikling i et landsbyfællesskab med arbejde, nydelse, konflikt og krig, da en ydre fjende med vold og magt erobrer jorden, og fællesskabet må begå modværge.
Imellem de episke digte er der praktiske, magiske og poetiske anvisninger på, hvilke planter, det er nyttigt at kende, hvordan man skaber en kompost, og hvordan alkymi kan skaffe én magt over andre væsner.
Bogen, der er skrevet af Malte Tellerup, inviterer og inspirerer til – og insisterer på – at blive i besværet, i det højstemte og i det lavpraktiske.
Foredrag med Malte Tellerup booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.