Iben Mondrup er aktuel med romanen “Hvordan kan vi”.
Hvordan kan vi er en roman om et liv. Fra 1978 og den første vågne begyndelse i en pigekrop, til den voksne, modne person i dag i 2025. År for år fortæller Iben Mondrup om at være et barn opvokset i en dansk familie i Grønland. Som ung er hun drevet af en kronisk rodløshed og rejser ud på egen hånd på jagt efter det sted, hvor hun kan være sig selv. Hun får et band, går på kunstakademiet, hun får børn og hører sammen med nogen og bliver skilt igen og igen. Undervejs opdager hun skriften og bliver forfatter, hun får et forfatterskab, som blandt andet kredser om at søge efter et hjem og finde det hjem på et sted, i en handling eller hos et andet menneske.
Iben Mondrup er en garvet foredragsholder, som sætter dialogen med sit publikum højt. Hun er ikke bleg for at bruge sin egen livshistorie i sine foredrag, noget som gør hendes optrædener nærværende og levende. Med sit indgående kendskab til det grønlandske samfund er hun yderligere en oplagt ressource for de mange danskere, som har Grønland som interesseområde.
Foredrag med Iben Mondrup booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.