Hanne Sindbæk er aktuel med bogen “Novo Nordisk – kort fortalt”. Alt, hvad du behøver at vide om Novo Nordisk.
Om bogen:
Den danske virksomhed har de seneste år har udviklet sig til at være et nationalikon og en væsentlig del af det økonomiske fundament under det danske samfund.
Men hvor startede det hele, hvem er grundlæggerne, efterfølgerne og den første patient? Og hvad er de vildeste begivenheder i virksomhedens historie, de værste skandaler, de væsentligste produkter, de største fejlskud, de dybeste kriser? Og hvad med Fonden bag – som er verdens rigeste?
For ikke at glemme ærkerivalerne, tyren i logoet, arkitekturen og den allestedsnærværende Novo Nordisk-ånd, der fordrer, at det ikke bare skal give penge at arbejde i Novo Nordisk – det skal give mening.
Forstå det store nye gennembrud med GLP-1-midler som Ozempic og Wegovy, gamechangerne, der sendte Novo Nordisk ind i en superliga af verdens mest værdifulde virksomheder.
Og få et indblik i de voldsomme begivenheder i 2025, der kostede en topchef jobbet.
Foto: Suste Bonnén.
Foredrag med Hanne Sindbæk booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.