Kristian Husted er aktuel med bogen “Ivan”.
Ivan Dumanov nåede mere end de fleste i sit korte liv, inden han døde ved fronten i Ukraine i krigen mod Rusland i maj 2022. Han var den første nogensinde, der fik politisk asyl i Grønland. Han var Mixed Martial Arts-kæmper, aktiv deltager i Majdanrevolutionen, finansanalytiker og et barn af Sovjetunionens sammenbrud.
Og så var han forfatter Kristian Husteds ven. I bogen Ivan fortæller Kristian Husted den utrolige, men sande historie om den unge ukrainer, som han mødte i et dansk asylcenter – hvor forfatteren selv befandt sig under dække af at være en asylansøger fra Iran.
Ivan er en hyldest til et menneskes kompromisløse kamp for frihed. Det er fortællingen om det ultimative offer midt i en af de vigtigste perioder i Europas nyere historie. Men det er også historien om som ven at skrive sig ud af magtesløsheden og forstå drømmen om at kæmpe for noget, der er større end en selv.
Hør forfatteren Kristian Husted fortælle om Ivan.
Foredrag med Kristian Husted booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.