Verificeret

ARTE Booking ApS

  • Underholdningsagentur i Haslev
  • Lukket
  • 5
    (1)
ARTE Booking ApS
ARTE Booking ApS
for 1 år siden
Poul Duedahl har senest udgivet bogen “Minutmillionærer – Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger” (marts, 2025)

Om bogen:

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens dramaer udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen.

Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne – og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer, lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne.

Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet.

Foredrag med Poul Duedahl booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.
Dette website bruger cookies fra Google med henblik på levering af tjenester. Når du benytter dette website, accepterer du samtidig, at der bruges cookies.