Ann-Elisabeth Knudsen er aktuel med bogen: “Din tur til at tage brød med, Bjarne”.
Hvorfor synes både mænd og kvinder, at kvinder generelt taler for meget, når fakta igen og igen viser det stik modsatte? Hvorfor hersker der en sejlivet myte om, at drenge, der klarer sig godt, er “dovne, men geniale”, mens dygtige piger er “små flittige arbejdsbier, der knokler sig til succes”? Og hvorfor bliver kvinder hyppigere ramt af stress end mænd?
Forskningen i mænd og kvinders hjerner har bevæget sig mellem på den ene side at plædere for, at kønsforskelle er genetisk forudbestemte, og den anden, at der ingen nævneværdige neurologiske forskelle er at spore i hjernen på de to køn. Nu er ny forskning imidlertid ved at rykke ved de to yderpunkter. Den giver igen plads til at se på de små biologiske kønsforskelle.
Bogen er for alle, spækket med forskningsresultater og underholdende iagttagelser fra en letgenkendelig hverdag med alt, hvad den indebærer – lige fra hvordan vi tilgår lønforhandlinger og oplever mental load, til hvem der tager brød med på arbejde.
Foredrag med Ann-Elisabeth Knudsen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.