Med en håndfuld fortællinger og sange tager forfatter Knud Romer og musiker Kenneth Thordal dig med på en rutsjebanetur i livets flippermaskine. Vi bliver skudt fra person til person, og nogle gange er det et lykketræf og andre gange sort uheld. Men vi er kun til i kraft af hinanden – og fire håndtryk væk fra resten af verden. De mest usandsynlige møder forvandler den vilkårlige vrimmel af mennesker til mønstre og figurer, der pludselig giver mening som stjernebilleder på himlen.
Tilfældets musik er en aften om fortryllelsen i tilfældighedernes spil. Det er op til dig at gøre tilfældet muligt. Og husk: Ikke to aftener i selskab med Knud Romer og Kenneth Thordal er ens. Glæd dig derfor til en intens oplevelse, hvor selv ikke aftenens to hovedpersoner ved, hvor vi ender…
Fotograf: Jonas Pryner.
Knud Romer og Kenneth Thordal booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.