Foredrag af Kåre Lauring: København og den florissante handel 1756-1807
Foredrag er bygget op omkring Kåre Laurings bog: “København og den florissante handel 1756-1807”, Gyldendal 2025.
I foredraget fortæller Kåre Lauring, med baggrund i en udvalgt række stadigt eksisterende boliger, om de mennesker, der var involveret i den florissante handel, hvad enten det var som storkøbmand, kaptajn i slavefarten, supercargo på Kinafarten eller sukkerraffinør i Nyhavn. Ligesom foredraget også handler om en gryende bevidsthed blandt de florissante købmænds hustruer og døtre.
Foredraget, der ledsages af en power point med fotografier, tager ca. 1½ time, hvortil skal lægges en evt. pause.
Foredrag med Kåre Lauring booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.