Peter Olesen er i januar 2026 aktuel med bogen “ÆLDSTE København – fortsat i brug”.
Om bogen:
ÆLDSTE København – fortsat i brug beskriver 20 særligt udvalgte bygninger i København – plus en række ekstra ved navn og placering. Der er tale om vores særlige bygningskultur fra mellem 1200-tallet og 1700-tallet.
Det er primært de mest prægtige huse, der har overlevet, kirker, slotte og palæer men også mere ydmyge som Nyboder og to tidligere gæstgiverier. Herlige gamle bygninger i indre by har overlevet hærgende brande og bombardementer. Menigmands huse er for det meste brændt eller nedslidte og erstattet af andet, nyere byggeri.
Formålet med at udgive bogen, endda i stort format, er at give læserne et bombardement af indtryk af gammel by. Noget man måske ikke husker at værdsætte i den travle hverdag på sin færden gennem byen. Eller som turister på opdagelse i herlige København.
Bogen skulle gerne øge vores respekt for fortidens bedste bygherrer. Formidlet af en efterhånden ældre skribent om det ældste – og ofte bedste. Og fotograferet af en lidt yngre fotograf: Henrik Bjerregrav.
Foredrag med Peter Olesen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.