Sådan skriver jeg realistiske krimier, der foregår i et kvindefængsel
Ernest Hemingway anbefalede, at forfattere kun skriver om det, de selv kender til. Men det er også meget givende at skrive om noget, man ikke kender til. Så kræver det dog, at forfatteren researcher emnet i bund og får skabt kontakt til relevante kilder. Britt Nørbak fortæller, hvad der fascinerer hende ved den lukkede fængselsverden, hvordan hun blev i stand til at skrive de anmelderroste Julie Røpke-krimier, hvor miljøet i et dansk kvindefængsel spiller en stor rolle, og om at skulle lyve hurtigt, fordi virkeligheden ofte indhenter hendes vilde fantasi.
Foredrag med Britt Nørbak giver jer:
- Et sjældent autentisk indblik i hverdagen i et lukket kvindefængsel
- En guidet tur rundt til mindre kendte, men meget seværdige attraktioner i Nordjylland
- Anbefalinger til landets bedste søde steder uanset om I foretrækker is, chokolade, flødeboller, donuts, lakrids, vingummi, honning, sodavand, karameller, bolsjer, kage, trøfler eller marmelade
Fotograf: Betina Fleron.
Foredrag med Britt Nørbak booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.