Titanic-katastrofen – myter og menneskeskæbner
”Anders Henriksen tryllebandt en forsamling på godt og vel 80 tilhørere med en særdeles spændende og levende fortælling” og ”Sjældent har vi haft en foredragsholder, der i den grad har en udstråling og begejstring for sit emne som Anders Henriksen har” samt ”En fantastisk historie fortalt af Anders som på levende vis havde tilhørerne i sin hule hånd. Tak for en berigende eftermiddag. Vi giver foredraget topkarakter og anbefaler det gerne til andre.”
Ovenstående uddrag fra tre anmeldelser af foredraget fortæller om den fascinationskraft, som historien om Titanic-katastrofen har på mennesker. Ligeledes illustrerer de, at Anders med sin egen fascination, begejstring for og store viden om emnet, leverer et foredrag, som får tilhørerne helt ud på kanten af stolene.
I foredraget fortælles den virkelige historie bag nogle af myterne om Titanic. Foredraget omhandler bl.a. mange af de personlige skæbner, datidens emigration til ”den nye verden”, den uskrevne regel om kvinder og børn først i redningsbådene, omverdenens reaktioner på katastrofen, fundet af vraget i 1985, danske relationer til katastrofen og Titanics rolle og betydning som myte og fortælling i dag.
Foredrag af Anders Henriksen booker du hos ARTE Booking på telefon 3848 1400 eller på mail booking@artebooking.dk.